Kliniske specialister

Hos FysioDanmark Brønderslev Fysioterapis kliniske specialister i muskuloskeletale fysioterapi kan du få

  • Specialundersøgelse
  • Specialbehandling
  • Second opinion

Hvad er en muskuloskeletal fysioterapeut?

En muskuloskeletal fysioterapeut, er en fysioterapeut, som har gennemgået en efteruddannelse i undersøgelse, diagnostik og behandling af problemer i bevægeapparatet.
Det vil sige problemer med ryg, nakke, arme eller ben. Også undersøgelse, diagnostik og behandling af muskler, nerver og bindevæv, som sørger for, at vi kan bevæge os uden smerter. Derudover har en klinisk specialist i muskuloskeletal fysioterapeut stor kendskab til smertemekanismer som akutte smerter, langvarige smerter og smerter, som stammer fra selve nervesystemet.
Uddannelsen er internationalt anerkendt. Uddannelsen består af en kursusrække, som strækker sig over flere år. Hertil kommer praktik hos en færdiguddannet muskoloskeletal fysioterapeut og et omfattende litteraturstudie. Uddannelsen afsluttes med eksamen.

Fysioterapeuter Kim Vinther Pedersen og Claus Hou er klinikkens kliniske specialister på det muskuloskeletale område og har gennemgået uddannelse og eksamen til muskuloskeletal fysioterapeut.

Hvordan foregår behandlingen hos en muskuloskeletal fysioterapeut?

Det første besøg hos den muskuloskeletale fysioterapeut består i en udførlig anamnese og en grundig undersøgelse.
Undersøgelsen rettes ikke kun mod det område, hvor du har ondt, men også mod andre områder, som kan have sammenhæng med dine smerter. På baggrund af undersøgelsen opstilles der en funktionsdiagnose og behandlingsplan sammen med dig.

Kliniske specialister:

Claus Asmussen Hou

Kim Vinther Pedersen