Klinisk specialist

Hos FysioDanmark Brønderslev kan du blive undersøgt og behandlet af en klinisk specialist i muskuloskeletal fysioterapi. En specialist i muskuloskeletal fysioterapi er en fysioterapeut, der har gennemgået en årelang efteruddannelse og eksaminering, som giver ham eller hende ekstraordinære kompetencer i forhold til undersøgelse, diagnostik og behandling af bevægeapparatet.

Book en tid hos en klinisk specialist, hvis du har et problem, der kræver noget ud over det sædvanlige. En klinisk specialist er også et oplagt valg, hvis du ønsker en Second Opinion efter at have set en anden sundhedsprofessionel.

Klinikkens to specialister er Kim Vinther Pedersen og Claus Asmussen Hou. Bemærk, at Claus arbejder uden for sygesikringen.

Sportsfysioterapi

Har du fået en sportsskade eller har du smerter, der forhindrer dig i at deltage i sport, kan du booke en tid hos en af vores certificerede specialister i sportsfysioterapi. Daniel og Kristina har gennemgået en omfattende efteruddannelse ved Dansk Selskab for Sportsfysioterapi, hvilket giver dem dybdegående indsigt i, hvordan idrætsskader opstår og behandles.

Fysioterapi uden for sygesikringen

Specialist i muskuloskeletal fysioterapi Claus Asmussen Hou og klinikejer Lene Reeberg Nielsen arbejder uden for sygesikringen, hvilket vil sige, at du hverken har brug for eller kan gøre brug af en henvisning fra din læge. Det betyder, at du ikke får tilskud fra sygesikringen, hvis du booker en tid hos Claus eller Lene. Du kan dog stadig få refunderet en del af beløbet af danmark.

Konsultation hos Claus eller Lene koster 299 kr. per gang.

Vælger du en fysioterapeut, som arbejder inden for sygesikringen, gælder de takster, du kan se til højre.