Genoptræning

Brønderslev Fysioterapi & Genoptræningscenter samarbejder med Brønderslev Kommune omkring genoptræning af borgere som har fået en genoptræningsplan i forbindelse med kontakt til hospitalssektoren. Det kan være efter en indlæggelse eller i forbindelse med et besøg på skadestuen eller et ambulant forløb i ambulatoriet. 

På nuværende tidspunkt samarbejdes der omkring:
·         Skulderpatienter 
·         Alloplastikker (kunstigt led)
·         Knoglebrud af overarmsknogler eller andre knogler i skulderregionen
·         Dekompressionsoperartion (operation som foretages ved afklemningssymptomer i skulderen)
·         Luxationer/subluxationer, hvor skulderen har været gået helt eller delvist af led
·         Frossen skulder
 
·      Deseopererede, som er en stivgørende operation af rygsøjlen pga. svære smerter ved f.eks. hvirvelskred, øget bevægelighed mellem ryghvirvler eller svær nedslidning.
 
·      Træning af børn
Et genoptræningsforløb er betalt af kommunen såfremt at du har fået en genoptræningsplan fra sygehuset. Det er lægerne på sygehuset der vurderer om du har brug for en genoptræningsplan. Læs Bekendtgørelse om genoptræningsplaner.
Når du og kommunen har modtaget genoptræningsplanen sender kommunen den til os og vi tager kontakt til dig.
Genoptræningsforløbet varer i alt 3 måneder og består af:
  • En indledende samtale samt forundersøgelse på i alt 45 min. mellem dig og din fysioterapeut. Under forundersøgelsen fastlægges, hvilke mål og aktiviteter du ønsker at kunne genoptage efter forløbet samt hvilke øvelser du skal arbejde med hjemme.
  • 2 individuelle behandlings/træningskonsultationer á 30 min. pr. gang, hvor det endelige øvelsesprogram udarbejdes og hvor der er mulighed for at foretage behandling af dit problem, hvis det skønnes at være nødvendigt for at kunne deltage i holdforløbet. Disse individuelle konsultationer lægges kort efter din forundersøgelse.
  • Et holdforløb i op til 3 måneder hvor du kommer på et hold med andre, som har nogle tilsvarende problemstillinger.
  • En afsluttende samtale på 45 min., hvor træningsforløbet evalueres og der bliver fulgt op på om du har opnået de mål, som du, i samarbejde med din fysioterapeut, fastsatte under forundersøgelsen

 

Reklamebureau Ultimate Web