Hvordan foretages en løbestilsanalyse?
Du starter med at fortælle om dit løb og evt. skader. Derefter stiller fysioterapeuten nogle uddybende spørgsmål for at få afdækket alle aspekter omkring dit løb og evt. skade. Fysioterapueten laver herefter en grundig fysioterapeutiskundersøgelse, hvor der kigges på din holdning, balance, stabilitet, muskelkraft, bevægeligheden i ryg, hofte, knæ og fodled ,og der laves evt. andre specifikke test som er relevante i forhold til løb.
Efterfølgende laves en optagelse af dig med videokamera, mens du løber på løbebåndet. Der optages helkropsbilleder og nærbillder fra siden og bagfra. Du skal løbe ca. 15 min, så fysioterapeuten kan få de optagelser der skal bruges til at lave en god analyse.
Her kan du se nogle af de videoklip, der bruges til at lave løbestilsanalysen ud fra.
På baggrund af videooptagelserne laves en analyse af dit løb. Optagelserne bliver analyseret i slow-motion så hele løbecyklusen, kan deles op i delelementer og analyseres. Fysioterapeuten gennemgår optagelsen sammen med idg, og i finder i fællesskab frem til relevante problemstillinger i forhold til din løbestil. Efter behov udfører fysioterapeuten andre uddybende undersøgelser/tests som opfølgning på videooptagelsen.
På baggrund af hvad fysioterapeuten finder frem til laves en plan.
Hvad skal du medbringe til en løbestilsanalyse:
- Shorts og t-shirts, gerne tætsiddende tøj da det gør det nemmer at se bevægelsen ved løbestilsanalysen.
- Dine løbesko