Sclerosehold 

Har du sclerose er det vigtig, at du holder dig fysisk aktiv ved både at træne dine svage og stærke sider. Dette kan udskyde progressionen i sygdomsforløbet og du vil opleve en fremgang i din fysiske formåen.
Vi tilbyder dig den bedste træning både på hold og som individuel træning. Som ny patient kommer du ind til 2 x 45 min undersøgelse, hvor vi finder frem til netop dine behov. Du er således med til at sætte dit eget præg på din træning. Undersøgelsen består bl.a. af et spørgeskema, som du udfylder hjemme til 2. konsultation, en fuld neurologisk undersøgelse og forskellige fysiske tests. Desuden bliver du undersøgt 3 gange over et år, hvor vi gennemgår samme undersøgelse, som når du starter. På den måde kan vi måle, om træningen har den ønskede effekt og du sikres således bedst mulig kvalitet i det daglige.
Vi sørger for hele tiden at holde vores fysioterapeuter opdaterede med den nyeste viden indenfor området. Vi har ladet os inspirere af Sclerosecenter Ry og bruger nogle af de samme tests og tilbyder ligeledes kostvejledning.

Træning af personer der har sclerose har som mål at opnå bedst mulig funktion. Det er videnskabeligt bevist,at der er effekt af at træne personer med sclerose på hold. Selv om der trænes på hold er træningen og målsætningen tilpasset og aftalt med den enkelte deltager.
Det er vores erfaring at holdtræning er motiverende,giver godt samvær, og skaber gode træningsresultater.

Generelt trænes:

  • Kondition
  • Koordination ,udholdenhed og styrke
  • Daglige funktioner
  • Udspænding

Der trænes:

  • I træningsmaskiner
  • På Fittness bolde
  • På måtter og stole
  • Med andre små træningsredskaber

Med diagnosen sclerose er du sikret vederlagsfri fysioterapi, hvilket vil sige, at du bliver undersøgt og træner gratis!

Har du spørgsmål eller vil du bestille tid; ring 98800398 eller send en mail til fys@broenderslevfysioterapi.dk

 

 

Reklamebureau Ultimate Web