Pilates

Pilates dyrkes af sportsstjerner og motionister verden over, fordi Pilates er en meget grundig basis træning af hele kroppen. Når man dyrker Pilates træner man alle kroppens stabiliserende muskler i samspil med vejrtrækning. Pilates er grundlagt i 1930'erne af Joseph Pilates og fik fra begyndelsen stor udbredning blandt professionelle dansere i USA.

Systemet har fulgt med tiden og er i dag en moderne træningsform, som kan dyrkes af alle - også mennesker med skavanker. Pilates er et grundigt træningssystem, hvor du arbejder med kropppens dybeste muskler inde omkring rygsøjlen, hofteleddet, nakken eller skulderleddet.
Pilates er træning af hele kroppen med udgangspunkt i kroppens centrum.
Du arbejder med:

  • at få en stærk og flot holdning
  • spændstighed
  • smidighed og god balance
  • vejrtrækningsbevidsthed
  • stærk bækkenbund
  • Stærke ryg- og mavemuskler

Efter træningen føler man sig veltilpas og afstresset.

Pilates træning er for både kvinder og mænd.

Pilates kan trænes på forskellige niveauer og med forskellige intensitet.

Pilates kan læres af alle. Det, der kræves af dig, er tålmodighed og nysgerrighed. Så kommer de gode resultater i form af god holdning, gode bevægelsesmønstre, velvære, styrke, energi og afstressning.

I Brønderslev Fysioterapi er alle undervisere uddannet fysioterapeuter og pilatesinstruktører. Vi tilbyder undervisning af høj kvalitet på flere niveauer. Det giver de bedste vilkår for dig som deltager.

Pilates er godt, hvis det kombineres med konditionstræning 1-2 gange om ugen. Se evt. mere under All round træning, ZumBall og Fyraftenstræning.

Reklamebureau Ultimate Web