Undersøgelse og behandling

Undersøgelse hos fysioterapeuten

Fysioterapeuten spørger dig om dit sygdomsforløb, symptomer, hvad der gør symptomerne værre/bedre. Fysioterapeuten vil også gerne vide, om du tidligere har oplevet noget lignende og hvilken behandling du evt. fik dengang, hvad du selv mener om dine symptomer samt forventninger til undersøgelse og behandling. Derefter undersøger fysioterapeuten dine led, muskler og nerver og ser hvordan bevægelser og berøring påvirker dine symptomer.

Efter endt undersøgelse lægges en plan og der aftales indhold i behandlingen. Hver gang du kommer til behandling, er det vigtigt at få klarlagt, hvordan behandlingen virker på dine symptomer og dit velbefindende. Derfor bliver du spurgt og evt. undersøgt ved starten af hver behandling. Du vil ofte få øvelser med hjem. Vær ærlig og fortæl hvordan det er gået med disse aktiviteter hjemme.

Hvor tit og hvor længe

Du skal gå til behandling efter aftale undervejs. For at få det bedre, er det væsentlig at lave det hjemme træningsprogram, som fysioterapeuten har udarbejdet . Det er almindeligt at føle sig træt efter behandling det første døgn. Når behandlingsforløbet er afsluttet, sender fysioterapeuten en epikrise, dvs. et udskrivningsbrev, til din praktiserende læge og/eller den læge, der har henvist dig.

Du kan, hvis du har brug for det, få en kopi af dette udskrivningsbrev. Fysioterapeuten videregiver ikke oplysninger uden dit samtykke til f.eks forsikringsselskaber.

Fysioterapeuter har tavshedspligt. Kontakt en af vores fysioterapeuter

Læs mere om din første konsultation ved Brønderslev Fysioterapi og genoptræning

Reklamebureau Ultimate Web